Sölden
Skiferie Sölden - skiområdet Sölden byder på det hele....Områdets liftpas, Super Ski Pass, giver mulighed for grænseløst skiløb i Hochoetz, Niederthai, Kühtai og Sölden. Tilsammen er 220 km pister forbundet af 60 moderne liftanlæg åbne for indehavere af sådan et liftpas. Midt i dalen ligger Sölden - Ötztals alpine centrum, der med sine 150 kilometer pister hører til Østrigs mest attraktive skisportssteder. På grund af de to gletscherområder ved Tiefenbach (3.309 m) og ved Rettenbach neden for Schwarzen Schneid (3.370 m) er Sölden altid snesikkert. De professionelle skiløbere og snowboardere indleder hvert år i oktober World Cup-sæsonen netop her. Skiturister, der vil direkte fra hotellet ud på pisterne, kan bo i Hochsölden midt i skiområdet i 2.090 meters højde. Inderst i Ötztal ligger Obergurgl og Hochgurgl mellem 2.000 og 3.000 meters højde. På grund af den usædvanligt høje beliggenhed over trægrænsen har de to skisportssteder, der er forbundet med hinanden via en kabinelift, Top-Expressen, den længste vintersæson i Alperne. Sæsonen begynder allerede først i november og slutter i maj. For kun ti euro for voksne og seks euro for børn kan liftpasset udvides til også at gælde det store skiområde i Sölden. Sölden by er ikke voldsom stor, men den har et rigt forretningsliv med gode shoppingmuligheder, restauranter af høj standard, barer, diskoteker og ikke mindst særdeles festlig og livlig afterski. Freizeit Arena, som har vandland, fitnesscenter og bowlingbaner eller det imponerende wellness center Aquadome.
FACTS SÖLDEN SKIOMRÅDE
- 34 til dels topmoderne liftanlæg med en kapacitet på i alt 68.000 personer i timen garanterer en hurtig og behagelig transport uden ventetider.
- Skiområde i 1.350 - 3.340 meters højde
- De 146 km pister omfatter 62 km røde, 51 km blå og 27 km sorte pister samt 6 km skivej og har således noget at byde på for enhver smag
- Snegaranti fra november til maj på grund af:
- skiområdets høje beliggenhed på helt op til 3.340 m
- to gletsjerskiområder, hhv. Rettenbach- og Tiefenbach-gletsjeren
- muligheden for at præparere ca. 60% af pisterne med kunstig sne
- 24 skihytter i skiområdet
- forbindelse til gletsjerskiområderne via liftsystemet Golden Gate to the Glacier
- den længste nedfart på godt 15 km og med en højdeforskel på 2.000 m går fra BIG3-platformen Schwarze Schneid (3.340 m) og ned i dalen (1.350 m)
Se alle vores skihytter og ferielejligheder i Sölden her:
http://www.interhytte.dk/sdk/Sölden.aspx